Snart kommer udlodningen
![]()
På bestyrelsesmødet den 3. marts 2026 behandlede og godkendte bestyrelsen årsrapporten for 2025, og bestyrelsen traf beslutning om at udbetale og udlodde sammenlagt 900 mio. kr. af den overskydende basiskapital.
Af dette beløb skal medlemmerne efter udbetalingsregulativets § 7 have 7,5 pct. Det samlede beløb, der udloddes til medlemmerne denne gang, udgør derfor 67,5 mio. kr., og medlemmerne har derefter i perioden fra 2019 og frem modtaget 430 mio. kr. i samlede udlodninger.
Pensionskassen er på baggrund af ovenstående glade for, at vi, på trods af et år præget af geopolitisk usikkerhed og urolige markeder, nu for 8. år i træk har skabt mulighed for at udlodde et virkelig flot beløb til medlemmerne.
Pensionerede medlemmer kan se det nøjagtige udloddede beløb på den kommende pensionsanvisning i slutningen af marts måned. For ikke-pensionerede medlemmer vil det udloddede beløb blive tildelt i form af et livsvarigt tillæg til pensionstilsagnet.
Årets udlodning er en lille smule højere end udlodningen i 2025. Det udloddede beløb og det livsvarige tillæg for de enkelte medlemmer vil derfor være en anelse højere end sidste år.
Har du lyst til at læse årsrapporten findes den på hjemmesiden allerede nu.